Den australske regering har truffet beslutningen om at udfase tilskud til vedvarende energisektoren som en del af sin energiplan, med det formål at garantere en nedsættelse af eltaksterne til boliger og virksomheder i landet. Denne foranstaltning er en del af et bredere sæt energireformer, der har til formål at afbalancere økonomiske behov og respektere miljøforpligtelser, som det, der er fastsat i Paris-aftalen.
Med denne beslutning om at trække tilskud tilbage fra 2020 vil regeringen erstatte bistanden med en ny plan kaldet National energigaranti (NEG). NEG skal sikre, at leverandører og distributører erhverver konstant basisenergi, samtidig med at procentdelen af ren energi, der bruges i landet, gradvist øges.
En ny energiplan i Australien
Meddelelsen om afskaffelse af subsidier til vedvarende energi blev indført under anbefaling fra Australian Energy Security Board, som fremhæver vigtigheden af en velordnet overgang til et energisystem, der kombinerer fossile og vedvarende kilder. Ifølge energiminister John Frydenberg og premierminister Malcolm Turnbull vil denne plan levere billigere og mere pålidelig elektricitet og samtidig opfylde en række internationale energiforpligtelser.
Beslutningen om at fjerne disse tilskud har dog ikke været uden kontroverser. De mest konservative sektorer, såvel som forsvarere af kulindustrien, har vist deres støtte til foranstaltningen, idet de ser det som en mulighed for at genoprette den intensive brug af fossile brændstoffer. På den anden side har oppositionen ledet af Arbejderpartiet stemplet denne bevægelse som en koncession til konservative interesser, som de siger ville ødelægge tusindvis af arbejdspladser i industrien for ren energi.
Foranstaltningens indvirkning på husholdninger og virksomheder
Regeringen har forsikret, at med tilbagetrækningen af subsidier og implementeringen af dens nye energipolitik kan australske familier spare op til 115 australske dollars om året på deres elregninger baseret på estimater, der dækker perioden 2020-2030. Ideen om en lavere pris på elektricitet har været en af de stærke sider, som det regerende parti forsvarede for at retfærdiggøre denne overgang til en model, der tilskynder til konkurrence fra vedvarende energi på det frie marked.
Konkurrence på markedet for vedvarende energi
Et af nøgleargumenterne for, at subsidierne ophører, er den vedvarende energisektors evne til at konkurrere direkte på energimarkedet. Ifølge regeringen vil eldistributionsselskaber i henhold til den nye nationale energigarantiplan være forpligtet til at investere i ren energi for at opfylde de årlige emissionsreduktionsmål.
Denne ændring søger at stimulere private investeringer i vedvarende energi og tilskynde virksomheder til at udvikle sol-, vind- og andre typer energiprojekter uden at være afhængige af statsstøtte. Et klart eksempel på potentielle investeringer er konstruktionen af solvarmeanlæg i Port Augusta, som bliver den største i verden med en effekt på 150 megawatt.
Basisenergiens rolle i den nationale energigaranti
Et af nøgleaspekterne i den nationale energigaranti er basisstrømoptagelse, som sikrer kontinuerlig forsyning af elektricitet, især på dage, hvor vedvarende kilder, såsom vind eller sol, ikke kan generere nok energi på grund af uegnede vejrforhold.
Planen forudser, at vedvarende energi vil spille en væsentlig rolle i reduktionen af emissioner og vil bidrage med ca. 40 % af det samlede energimix i 2030. På trods af at der er opnået vigtige fremskridt, forsikrer energianalytikere, at planen kan være utilstrækkelig, og at med subsidierne elimineret og lavere konkurrenceevne for vedvarende energi, kunne der opnås et scenarie, hvor deres tilstedeværelse i energimixet ville være mere begrænset end forventet.
Indvirkning på kul- og fossilenergiindustrien
Den australske regering, som er en af de største kuleksportører på verdensplan, har gentagne gange vist sit engagement i kulindustrien, som genererer mere end 70 % af den energi, der forbruges i landet. Fossile energisektorer nyder stadig betydelig støtte i Australien, og det seneste tiltag for at fjerne subsidier til vedvarende energi ser ud til delvist at støtte kulminedrift og elselskabers interesser.
Politisk opposition og fremtidsudsigter
Fjernelsen af subsidier til vedvarende energi har skabt en betydelig politisk debat i Australien. For Labour-partiets leder Bill Shorten var beslutningen en klar indrømmelse til den tidligere premierminister Tony Abbotts interesser, kendt for sin klimaskepsis. På den anden side udtrykte det grønne parti også sin bekymring og sikrede, at denne beslutning vil gøre det vanskeligt at opfylde Australiens forpligtelser i Paris-aftalen.
I international sammenhæng forpligtede Australien sig på det tidspunkt til at reducere drivhusgasemissionerne med 26 % til 28 % inden 2030 sammenlignet med 2005-niveauerne. Forskellige analytikere mener dog, at det vil gøre det vanskeligt at opfylde dette mål, hvis man opgiver tilskud. i dag er mere end 85 % af landets energi fortsat afhængig af fossile brændstoffer.
Vedvarende energi mod 2030 i Australien
Selvom udsigterne for vedvarende energi i Australien ser ud til at have fået et slag med afskaffelsen af subsidier, mener forskellige eksperter, at forbedringer i effektivitet og omkostningsreduktioner fra sol- og vindanlæg fortsat vil tiltrække private investeringer. Faktisk er Port Augusta solvarmeanlæg et klart eksempel på, hvordan private investeringer kan drive ambitiøse vedvarende projekter uden behov for tilskud.
Kort sagt repræsenterer afslutningen af subsidier en stor ændring i den australske energipolitik. Selvom fremskridtene inden for vedvarende energi vil fortsætte, vil sektoren skulle stå over for nye udfordringer for at forblive konkurrencedygtig på et mere åbent marked. Australien har mulighed for at lede energiomstillingen, men bliver nødt til at finde balancen mellem økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed for at opfylde sine internationale mål og bevare økonomiske fordele for sine befolkninger.