For et par dage siden ratificerede Rådet for Den Europæiske Union sit mål om at opnå mindst én 27% vedvarende energi i endeligt forbrug i år 2030. Dette rådsforslag er i modstrid med Europa-Parlamentets målsætning, som forsvarer en procentdel på 35 %, og endda med de mest ambitiøse mål for Europa-Kommissionen selv.
Rådets beslutning var overraskende, eftersom den kom blot en uge efter, at europæiske ledere som f.eks Mariano Rajoy, tidligere spansk præsident, eller den franske præsident, emmanuel Macron, forsvarede i Paris behovet for at øge tilstedeværelsen af rene energier i løbet af One Planet Summit.
Mekanismerne til at sikre overholdelse af dette mål vil blive indrammet inden for styringen af Energiunionen, et program, der søger at koordinere medlemslandenes indsats. Formålet er at garantere fælles politikker, der tillader opnåelse af mindst de 27 % gennem kontrol- og koordineringsmekanismer.
Spanien har vist en positiv vurdering af den foreslåede forordning, hvilket forenkler administrative procedurer for installation af vedvarende energi, etablerer nye forpligtelser i forbindelse med deres indtrængen i transportsektoren og fremlægger objektive kriterier for at evaluere medlemsstaternes fremskridt på dette område. Disse foranstaltninger er ifølge den spanske regering nøglen til at fremskynde energiomstillingen.
El Energiministeriet Spanish deler Rådets vision og fremhæver, at der ikke bør være forskelsbehandling eller krydssubsidiering mellem forbrugere, og at alle skal bidrage retfærdigt til omkostningerne ved elsystemet, uanset om de er selvforbrugere eller ej.
En central beslutning er, at staterne inden 2030 skal reflektere i deres respektive Nationale energi- og klimaplaner hvordan de vil samarbejde med andre europæiske stater for at nå målet om 15 % sammenkobling. Dette mål søger at forbedre integrationen af vedvarende energi mellem nabolande, idet samarbejde og fælles infrastruktur prioriteres.
Hvert andet år vil der blive foretaget en gennemgang af landenes fremskridt i forhold til dette sammenkoblingsmål. Hvis der konstateres forsinkelser, vil Kommissionen have beføjelse til at gribe ind og samarbejde med medlemsstaterne for at finde løsninger, der fremskynder processen.
Vigtigheden af at opnå et minimum af 15 % i sammenkobling Det er afgørende for lande som Spanien, der i høj grad er afhængige af sammenkoblinger, for bedre at kunne integrere vedvarende energi. Dette er faktisk et af de aspekter, som den spanske regering har mest efterspurgt i betragtning af dens strategiske rolle i opfyldelsen af sine forpligtelser.
Fornybare mål og Paris-aftalen
Etablering af mål for brugen af vedvarende energi i Den Europæiske Union udgør en væsentlig del af de forpligtelser, der er opnået i Paris-aftalen mod klimaændringer. Hovedformålet med denne pagt er at begrænse stigningen i globale temperaturer ved 2º C i forhold til præindustrielle niveauer. For at opnå dette har EU forpligtet sig til at reducere mindst 40 % af sine drivhusgasemissioner inden 2030 med 1990-niveauer som reference.
Udvidelsen af støtte til termiske anlæg er et andet debatpunkt inden for europæiske energipolitikker. Disse tilskud søger at kompensere ejerne af disse anlæg for at forblive en backup i tider, hvor vedvarende kilder, såsom sol eller vind, ikke er tilgængelige. Dette tiltag er dog blevet kritiseret af flere sociale og miljømæssige organisationer, som mener, at subsidiering af fossile energikilder strider mod Paris-aftalens målsætninger.
El EU-kommissær Arias Cañete foreslået, at fra og med 2020, termiske kraftværker, der udleder mere end 550 gram COXNUMX2 per kilowatt/time produceret el ikke modtager disse tilskud. På trods af dette indvilligede medlemsstaterne i en gradvis reduktion af disse betalinger fra 2025 for at fjerne dem inden 2030.
Frankrig, Danmark, Portugal og andre lande støttede en drastisk reduktion af kulforbruget, mens andre som Polen og Ungarn var mere tilbageholdende på grund af deres høje afhængighed af denne ressource. Dette afspejler forskelle inden for EU i hastigheden og tilgangen til at opnå fuldstændig ren energi.
Biobrændstoffer og deres rolle i energibæredygtighed
Hvad angår biobrændstoffer, foreslog EU's energiministre, at i 2030 kommer mindst 14 % af det brændstof, der bruges til transport, fra biobrændstoffer. Dette mål er blevet set som en vigtig støtte for denne sektor, men det skaber også kontrovers. Det frygtes, at stigningen i førstegenerations biobrændstoffer, såsom dem, der stammer fra palmeolie eller soja, vil konkurrere med afgrøder beregnet til fødevarer, hvilket kan skabe problemer med fødevareforsyningen. For at imødegå dette foreslog Kommissionen at begrænse sin kvote til 3,8 %.
Flere miljøorganisationer som Greenpeace og SEO/BirdLife har dog udtrykt bekymring over fremstødet mod biobrændstoffer. De hævder, at denne foranstaltning kan bremse udviklingen af andre teknologier såsom elbilen, som på lang sigt kan tilbyde en mere effektiv og renere løsning til transport.
Den fortsatte debat om biobrændstoffers rolle er afgørende for EU's energifremtid. På trods af at den er en renere kilde end fossile brændstoffer, er produktionen fortsat under kontrol på grund af sideeffekter på ændringer i arealanvendelsen og konkurrencen med fødevareafgrøder.
Det er af denne grund, at grøn brint er begyndt at vinde frem som et levedygtigt alternativ til biobrændstoffer. Selvom det stadig er i en tidlig fase af udvikling og implementering, lover dette element at tilbyde en langsigtet løsning, især for sektorer, hvor elektrificering er vanskelig. Det forventes, at fremskridt inden for brintproduktion og -lagring kan bidrage væsentligt til at opfylde EU's energimål.
