Klimaforandringerne er en af vor tids største globale udfordringer. For at forhindre de globale gennemsnitstemperaturer i at stige mere end 2 grader over det præindustrielle niveau, som fastsat i Paris-aftalen, er det afgørende at reducere udledningen af drivhusgasser som CO2. Men overgangen til helt rene energikilder går langsomt, og afbrænding af fossile brændstoffer er fortsat en vigtig energikilde. I denne sammenhæng er CO2 opsamling fremstår som en levedygtig løsning til at mindske emissioner og samtidig bevæge sig hen imod en mere bæredygtig energimodel.
For at stabilisere koncentrationen af CO2 i atmosfæren og undgå alvorlige klimapåvirkninger er det bydende nødvendigt ikke kun at reducere emissionerne, men også opfange og opbevare udledt CO2. Denne artikel udforsker, hvordan CO2 fanges, samt dets transport og opbevaring, et område, hvor videnskabsmanden Edward Rubin har spillet en afgørende rolle.
CO2-opsamling og Edward Rubin
Edward Rubin er en af de mest fremtrædende skikkelser inden for CO2 opsamling. Fra Carnegie Mellon University i USA har han dedikeret sin karriere til at forske i og udvikle teknologier til opsamling, transport og lagring af CO2 udledt af kraftværker, der brænder fossile brændstoffer. Ikke alene er han forfatter til flere undersøgelser på dette område, men han har også stået i spidsen for IPCC-rapporter om disse teknologier.
Rubin fremhæver, at de fleste klimamodeller, der udforsker fremtidige scenarier, ikke overvejer drastiske reduktioner i CO2-emissioner uden at inkludere opsamling og geologisk lagring af denne gas. På trods af bestræbelser på at øge brugen af vedvarende energi er en hurtig overgang til en nul-emissionsfremtid usandsynlig uden disse understøttende teknologier.
En løsning på gasemissioner
At stoppe alle fossile brændstoffer med det samme er ikke en realistisk mulighed. Da den globale energiefterspørgsel fortsætter med at stige, er der behov for at se hybride løsninger der omfatter både større udbredelse af vedvarende energi og teknologier til at opfange kuldioxid. Sol- og vindenergi har et stort potentiale, men deres installation og udvidelse skrider ikke hurtigt nok frem til at opfylde emissionsreduktionsmålene på 80 % i 2050. Ifølge Rubin er verden stadig stærkt afhængig af fossile brændstoffer, og det vil sandsynligvis forblive sag i en overskuelig fremtid.
"Vi lever i en verden, der er afhængig af fossile brændstoffer, hvor det er meget vanskeligt at frigøre samfundet fra dem på trods af klimaforandringernes alvor."
Viden om kulstofkredsløbet har udviklet sig nok til at implementere teknologier, der gør det muligt at opsamle, lagre og genbruge CO2 i stor skala. En udbredt implementering af disse løsninger kræver imidlertid effektiv regulering og en passende investeringsramme.
"For ti år siden blev der foretaget forventningsfulde investeringer, men efterhånden som udsigten til kraftig politisk handling tørrede ud, faldt investeringstempoet."
I Den Europæiske Union blev et af de mest ambitiøse projekter for CO2-opsamling finansieret i Spanien. Europa-Kommissionen bevilgede 180 millioner euro til et fangst- og lagringsprojekt på Endesa-anlægget i Compostilla (Cubillos de Sil, León), som blev afbrudt i 2013 på grund af faldet i priserne på emissionsrettigheder.
Behov for passende lovgivning
Den indvirkning, som passende lovgivning har på udviklingen og indførelse af CO2-fangstteknologier, kan ikke undervurderes. Reguleringsregimer, der straffer uopfangede emissioner, kan dramatisk øge adoptionen af disse teknologier rundt om i verden. Et klart eksempel findes i køretøjsbestemmelserne, hvor katalysatorer reducerede emissioner af giftige gasser. På samme måde vil lovgivning, der kræver CO2-opsamling, være afgørende.
Rubin forsikrer, at der ikke er nogen videnskabelige eller teknologiske barrierer, der forhindrer den massive opsamling af CO2. Den største vanskelighed er økonomisk og politisk og peger på den manglende afskrækkelse med hensyn til emissioner, der ikke opfanges. CO2-opsamling bruger energi, men hvis der blev pålagt bøder eller strenge restriktioner på ikke-fangede emissioner, ville opsamling uundgåeligt blive tilskyndet."
Andre teknologier til CO2-opsamling
Ud over direkte underjordisk lagring udvikles innovative nye teknologier til at bruge opfanget CO2 på en række forskellige måder:
- brændstofproduktion: Produktionen af syntetiske brændstoffer ud fra CO2 undersøges. Disse kan erstatte fossile brændstoffer i sektorer som luftfart.
- Byggematerialer: CO2 kan genbruges til fremstilling af materialer som cement, hvor en del af gassen kan blive permanent fanget.
- Landbrug og mad: Anvendelser i fødevareproduktion udforskes også, især i drivhusafgrøder.
Flere og flere projekter rundt om i verden fremmer forskningen og udviklingen af disse teknologier. Et relevant eksempel er projektet Carbfix i Island, som gennemfører den accelererede mineralisering af CO2, der omdanner det til fast bjergart, hvilket sikrer dens permanente lagring.
En anden lovende udvikling er brugen af biogas og biometan, som tillader opfangning af metan (CH4), en anden kraftig drivhusgas. Gennem disse processer omdannes metan til vedvarende energi, udover at opfange den tilhørende CO2.
Implementering i stor skala af disse teknologier kan give yderligere løsninger, ikke kun for at reducere emissioner, men for at afbøde klimaændringer gennem binding og ansvarlig brug af drivhusgasser.
Den store mangfoldighed af nye teknologier viser, at CO2-opsamling ikke er en enkelt løsning, men snarere en del af et sæt handlinger, der i fællesskab kan hjælpe os med at bekæmpe klimaændringer. Definitivt, CO2-opsamling Det er en nøglebrik til at supplere vedvarende energi i bestræbelserne på at stoppe den globale opvarmning.
Stort dilemma, mens en del af verden bliver opmærksom på klimaændringer, bevæger USA sig med Donald Trump i spidsen væk fra internationale aftaler om emissionskontrol, underudviklede lande og udviklingslande har ikke de nødvendige teknologier til at kontrollere mere effektive emissioner, udviklede lande køber emissionskvoter fra fattige lande, fordi de først og fremmest pålægges for at overleve, så hvad skal man gøre? hvor skal vi hen i dette skøre løb?