Selvforbrug af vedvarende energi er en af de vigtigste strategier for energiomstillingen i hele Den Europæiske Union (EU). Både Europa-Parlamentet og forskellige miljøorganisationer har kæmpet for at gøre det til en umistelig ret for europæiske borgere. I den sammenhæng er mange barrierer fjernet, herunder uretfærdige skatter som de såkaldte solskat i Spanien, som indtil dets ophævelse i 2018 bremsede udviklingen af solcelle-selvforbrug.
Europa-Parlamentets fremstød for selvforbrug
Europa-Parlamentet har tydeliggjort sin faste holdning til fordel for selvforbrug af vedvarende energi. Adskillige ændringer, som den, der blev godkendt i 2018, har krævet, at alle forbrugere har ret til at selvforbruge og sælge sin overskydende vedvarende elproduktion uden at være underlagt diskriminerende reguleringsprocedurer. Dette udmønter sig i direkte beskyttelse af eget forbrug og begyndelsen på enden på tiltag som f.eks. solskatten, der pålagde en støtteafgift på borgere, der besluttede at installere solpaneler i deres hjem.
Ændringen, som fik 594 stemmer for, 69 imod og 20 hverken for eller imod, var et vigtigt skridt til fremme af eget forbrug på europæisk plan. Med denne beslutning blev selvforbrug beskyttet som en umistelig rettighed, der fjernede administrative hindringer og forbød uretfærdige foranstaltninger, der hindrede masseadoptionen af vedvarende energi.
Hvad var solafgiften?
I 2015 godkendte den spanske regering det kongelige dekret, der indførte backupafgift, populært kendt som solskatten. Denne foranstaltning, fremmet af den daværende industriminister José Manuel Soria, pålagde forbrugere en afgift med solcelleanlæg, der brugte den elektricitet, de producerede til deres eget forbrug. Det vil sige, at de, der producerede deres egen energi gennem solpaneler, skulle betale for det.
Det erklærede formål med afgiften var at garantere den økonomiske bæredygtighed af det elektriske system og forhindre selvforbrugere i at "frakoble sig" fra nettet, mens de fortsatte med at drage fordel af dens støtte på tidspunkter, hvor deres plader ikke genererede nok energi. Skatten blev dog hårdt kritiseret af flere organisationer, idet de argumenterede for, at den kun tjente til at hindre væksten af vedvarende energi.
Solafgiftens indvirkning på udviklingen af vedvarende energi
Mens i lande som Tyskland, med meget mindre sol end Spanien, var adoptionen af fotovoltaisk energi eksponentiel, solskat stoppede væksten i selvforbrug i Spanien. PP-regeringens politikker, der startede i 2011, lammede fremskridtene i et land, der i begyndelsen af det XNUMX. århundrede var en af pionererne inden for implementering af vedvarende energi.
Tallene løj ikke: Mens solcelleanlæg mangedobledes i Tyskland, var Spanien langt bagud, på trods af at have en af de bedste solenergiressourcer i Europa. Denne stagnation påvirkede ikke kun det indenlandske selvforbrug, men påvirkede også virksomheder og store vedvarende projekter, der kunne have været nøglen for landet.
Ophævelsen af solafgiften
I oktober 2018 ophævede den spanske regering endelig solskatten ved Kongelig Dekret Lov 15/2018. Dette var et historisk øjeblik for selvforbrug i Spanien, da det åbnede døren til installation af solcelleanlæg uden yderligere belastninger og markerede vejen for en mere retfærdig og mere bæredygtig energiomstilling.
Takket være denne ophævelse kunne borgere og virksomheder, der producerede deres egen energi gennem vedvarende kilder, udover at spare på deres energiregning, bidrage til at reducere CO2-udledningen, hvilket gør landet til et sted, der er mere engageret i klimaforandringerne. Derudover indeholdt denne regulering muligheden for at dele egenforbrugsfaciliteter i ejerfællesskaber.
Hvad siger EU-reglerne om eget forbrug?
Den europæiske lovgivningsramme har spillet en grundlæggende rolle i at fremme eget forbrug i alle medlemslande. Fællesskabsdirektiver fremmer brugen af vedvarende energi og giver borgerne rettigheder, der tillader dem generere, forbruge og sælge din egen energi uden at blive konfronteret med ubegrænsede eller diskriminerende gebyrer.
Med målet om at nå 35 % vedvarende energi inden 2030 opfordrede EU desuden alle lande til at vedtage foranstaltninger, der letter installationen af selvforbrugssystemer og til at fremme brugen af vedvarende energi på både individuelt og kollektivt niveau. Disse bestræbelser er i mange tilfælde ledsaget af nationale politikker, der ikke blot søger at lette indførelse af rene teknologier, men også at opfylde klimamålsætningerne i Paris-aftalen.
Vejen mod en bæredygtig energimodel
Afskaffelsen af solafgiften i Spanien og EU's fremstød for selvforbrug markerer et nyt paradigme i sektoren for vedvarende energi. Det forventes, at der i de kommende år fotovoltaisk solenergi fortsætte sin ekspansion takket være en meget mere fleksibel og gunstig juridisk ramme. Nabosamfund, virksomheder og borgere vil uden frygt for økonomiske repressalier kunne satse på en mere bæredygtig energimodel baseret på rene energikilder.
Derudover fremmes skabelsen af et mere decentralt elmarked, hvor forbrugerne ikke blot er modtagere af energi, men nøgleaktører inden for produktion og distribution af vedvarende energi. Dette vil ikke kun tillade en betydelig reduktion i emissioner, men vil også forbedre energisikkerheden og mindske afhængigheden af fossile kilder.
Fremtiden for selvforbrug i Europa er lys. Med fjernelse af barrierer og implementering af gunstige reguleringer vil både individuelle forbrugere og virksomheder kunne drage fordel af de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved selvforbrug af energi.