Kritiske råvarer: hvad de er og deres betydning for den globale industri

I slutningen af ​​juni nåede de økonomiske ministre fra Tyskland, Frankrig og Italien til en afgørende aftale om at styrke deres samarbejde om håndtering af kritiske råstoffer. Denne aftale har til formål i fællesskab at løse de udfordringer, som forsyningen af vitale råvarer til industrisektoren. Trioen af ​​nationer opfordrer indtrængende til en hurtig løsning af forhandlingerne om grundloven om råstoffer i Den Europæiske Union og gennemførelsen af individuelle mål til udvinding, forarbejdning og genbrug af disse materialer.

Denne type råvarer spiller en væsentlig rolle i moderne økonomi, så det er vigtigt at vide, hvad de er, hvad de vigtigste er og Hvilken indflydelse har de i dag?. I denne artikel fortæller vi dig alt.

Hvad er de kritiske råvarer?

Kritiske råvarer er væsentlige naturressourcer, der spiller en nøglerolle i teknologisk og industriel industri. Elementer som mineraler, metaller og sjældne jordarter er afgørende for skabelsen af ​​avancerede produkter såsom elektroniske enheder, elektriske køretøjer, solpaneler eller vindmøller. Dette omfatter metaller som f.eks kobolt og sjældne jordarters elementer som f.eks neodym, nøgle i fremstillingen af ​​kraftfulde magneter til vedvarende energiteknologier.

Udtrykket "kritik" er afledt af to hovedfaktorer: den Økonomisk betydning af disse forhold og sårbarhed i din forsyning. Dens knaphed kombineret med overafhængighed af nogle få eksportlande betyder, at dens forsyning konstant er truet af geopolitiske og miljømæssige faktorer, som kan have en ødelæggende indvirkning på den globale økonomi.

Kinas rolle i kritiske råmaterialer

Kina kontrollerer en betydelig del af det globale udbud af kritiske råvarer, især når det kommer til sjældne jordarter såsom dysprosium og neodym. Denne position domineret af den asiatiske gigant har skabt bekymring på de globale markeder, da enhver afbrydelse i forsyningen kan påvirke hele industrier. For eksempel elementer som lithium, The gallium og wolfram, der er afgørende for batterier og højteknologiske enheder, er meget afhængige af kinesisk eksport.

Som reaktion på denne situation har EU iværksat initiativer for at mindske sin afhængighed af Kina og tilskynde til udvinding og lokal behandling, samt genanvendelse af kritiske råstoffer. Målet er at skabe en mere forsyningskæde robust inden for Europa, der sikrer dets økonomiske stabilitet og muliggør fremskridt i overgangen til dekarbonisering.

Kritiske råstoffer i Den Europæiske Union

Mens olie og gas historisk set har været vitale materialer, energiovergang hen imod renere teknologier har øget vigtigheden af ​​kritiske råmaterialer. I 2020 omfattede Europakommissionen formelt ca 30 materialer på listen over kritiske råvarer, tredobling af antallet siden 2011.

Ledet af elementer som f.eks lithium og grafit, disse materialer er afgørende for skabelsen af ​​batterier og elektriske køretøjer, og deres tilgængelighed vil være nøglen til at opfylde netto-nul-emissionsmål i hele regionen. Europa-Kommissionen har iværksat en offentlig høring om den europæiske lov om kritiske råstoffer, som har til formål at fremme ansvarlig udvinding inden for EU og sikre kontinuitet i forsyningen.

Afhængighed og geopolitiske udfordringer

Kinas dominans er ikke den eneste udfordring, som Europa står over for. Andre nøgleproducerende lande, som f.eks República Democrática del Congo (som huser de største reserver af kobolt verden) og Rusland, spiller også store roller i globale udbud af væsentlige råvarer.

Den voksende efterspørgsel efter elektrificering og dekarbonisering fører til en verdens race blandt de stærkeste økonomier for at sikre en del af forsyningen af ​​disse materialer. Selvom nogle europæiske lande, især Spanien, har beviser for forekomster af flere kritiske råstoffer, bliver mange af disse ikke udnyttet pga. social opposition og de miljømæssige risici forbundet med minedrift. Denne mangel på udnyttelse øger bekymringer om fremtidig forsyning.

Strategiske råvarer og Latinamerika

Latinamerika figurerer fremtrædende i råvareproduktion, især lithium. Regionen er hjemsted for de velkendte lithium trekant (beliggende mellem Chile, Bolivia og Argentina), hvilket repræsenterer mere end 75 % af de globale reserver af dette mineral. I denne sammenhæng er Latinamerikas rolle i den globale forsyning afgørende for energiovergang.

Udnyttelsen af ​​disse ressourcer udgør imidlertid sociale og miljømæssige udfordringer væsentlig. Lande som Peru og Chile er nøglen i produktionen af ​​kobber, et andet vigtigt materiale til elektrificering. Men manglen på forskning og udvikling i mange af disse lande er en bekymrende indikator, eftersom udnyttelse uden ordentlig forvaltning ikke vil bidrage til en bæredygtig udvikling af lokale økonomier.

Mulig dannelse af en OPEM: Vil mineralrige nationer forene sig?

Et problem, der er opstået gentagne gange, er muligheden for en Organisation af metaleksporterende lande (OPEM), svarende til hvad OPEC er for råolie. Lande som Kina, Den Demokratiske Republik Congo, Australien og Sydafrika kunne danne en blok, der ville kontrollere udbuddet af kritiske metaller, der udnytter den globale efterspørgsel.

Selvom dette kunne stabilisere priserne for producerende lande, ville konsekvenserne for importerende nationer være ødelæggende. Europa, Japan, Sydkorea og flere andre udviklede økonomier vil lide under stigende omkostninger og forstyrrelser i deres forsyningskæder. Dette rejser spørgsmål om, hvordan de skal håndtere deres diplomatiske forbindelser med disse mineralrige nationer for at forhindre dannelsen af ​​et muligt kartel.

Miljøpåvirkning og global retfærdighed

Stigende efterspørgsel efter kritiske råvarer driver ikke kun den globale energitransformation, men skaber også en et hidtil uset miljømæssigt og socialt pres på producerende lande. Udvindingen af ​​mineraler som kobolt, lithium og nikkel medfører høje miljøomkostninger, fra massiv skovrydning til forurening af vandkilder.

På den anden side er dårlige arbejdsforhold og menneskerettighedskrænkelser i regioner som Den Demokratiske Republik Congo en alarmerende påmindelse om modsætningerne i energiovergang. Udfordringen for de udviklede lande bliver at finde en balance mellem bæredygtig minedrift, social retfærdighed og energiomstilling.

La urban minedrift er et alternativ, der vinder frem i Europa, med genvinding af værdifulde metaller fra kasserede elektroniske enheder. Genbrug, kombineret med urban minedrift, kan reducere primær udvinding og lette presset på producerende lande, samtidig med at man bevæger sig mod en mere cirkulær økonomi.

Der er ingen tvivl om, at vigtigheden af ​​kritiske råstoffer vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og de beslutninger, som landene træffer i dag, vil afgøre succesen eller fiaskoen for den globale energiomstilling.