Kina stopper ikke med at innovere og dets seneste fremskridt i energisektoren holder aldrig op med at overraske. Selvom denne asiatiske gigant har satset stærkt på vedvarende energi i årevis, sine seneste resultater inden for gas- og vindmøller har fanget global opmærksomhed. Blandt disse innovationer, skiller sig ud en 300 MW gasturbine og en gigantisk 26 MW havvindmølle, der begge er designet til at øge landets energikapacitet og effektivitet.
På den ene side er den tunge gasturbine, udviklet af China United Gasturbine Technology Co., dukket op som en af de vigtigste præstationer inden for naturgas. Denne teknologi, som dækker både civile og militære sektorer, har formået at bestå en afgørende power-on test og er klar til at generere 450.000 kilowatt i timen, hvilket svarer til en ottendedel af forbruget i en by som Beijing. Og alt dette er opnået på rekordtid, pga Kina har reduceret den teknologiske kløft i forhold til Vesten på få år.
300 MW gasturbine: En monumental præstation
Udviklingen af F-Klasse gasturbinen har ikke været nogen enkel opgave. Denne maskine, der består af mere end 50.000 komponenter, er designet til at fungere under ekstreme forhold og når temperaturer på op til 1.400 grader Celsius. Takket være sin meget høje modstand og effektivitetskapacitet kan den fungere i en kombineret cyklus med vedvarende energi, hvilket gør det muligt at opnå en effektivitet på 55 %, meget højere end konventionelle termiske anlæg.
Og ikke kun det, Møllen forventes også at spille en afgørende rolle i den militære sfære. Da den er let og mere effektiv end traditionelle dieselturbiner, udvider dens anvendelse til moderniseringen af kinesiske krigsskibe. Med dette fremskridt søger Kina at konkurrere direkte med andre magter såsom USA og Storbritannien inden for militærteknologi.
Denne succes er ikke resultatet af improvisation, men af mere end otte års forskning og udvikling, en fælles indsats lanceret i 2012, der kulminerede med den vellykkede tænding i 2024. Denne milepæl repræsenterer et før og efter for den kinesiske energiindustri, som fortsætter med at udvikle sig i spring og grænser.
26 MW vindmølle: Den største i verden
Et andet stort teknologisk spring kommer fra offshore vindenergisektoren. Kina har bygget største og kraftigste vindmølle i verden, med en kapacitet på 26 MW. Denne imponerende infrastruktur, fremstillet af Dongfang Electric, er designet til at modstå vind på op til 10 m/s og kan generere 100 GWh ren energi årligt, nok til at forsyne 55.000 boliger.
Denne gigantiske turbine har en rotordiameter på 310 meter, der dækker et område større end ti fodboldbaner. Dens konstruktion er optimeret til modstå tyfoner, hvilket gør den perfekt til installation i kystområder, der er udsat for ekstreme vejrbegivenheder. Takket være denne effektivitet forventes møllen at bidrage væsentligt til globale emissionsreduktionsmål og fjerne mere end 80.000 tons kuldioxid om året.
Kapaciteten af denne turbine reducerer også antallet af enheder, der kræves for at generere store mængder energi, hvilket spare omkostninger og reducerer miljøbelastningen af din installation. Ifølge Wang Jun, vicedirektør for Dongfang Electric, har dette projekt tilladt overvinde afhængighed af fremmede komponenter, hvilket repræsenterer et vigtigt fremskridt for hele branchen.
Kør mod CO2-neutralitet
Kina, som indtil for få årtier siden var stærkt afhængig af fossile brændstoffer, er nu i front med energiteknologier. Og nøglen til denne impuls ligger i dens styrke i sektoren for vedvarende energi, hvor den har vist, at offshore vindenergi er et af de bedste bud på den globale energiomstilling. Ikke forgæves dominerer det asiatiske land ikke kun i produktionen af turbiner, men også i installationen af vindmølleparker og kraftværker.
Udviklingen af store vindmøller som den på 26 MW er en del af omstillingen mod renere og mere bæredygtig energi. Faktisk er både offshore vindenergi og fremskridt inden for naturgasteknologier afgørende for at mindske afhængigheden af forurenende kilder såsom kul eller olie.
På den måde er Kina ikke kun positioneret som førende i kampen mod klimaændringer, men også som en rival, der skal tages i betragtning, når det kommer til produktion af højtydende teknologi med lav CO2-udledning.
Med disse fremskridt tyder alt på, at Kina vil fortsætte med at være det en nøgleaktør på energimarkedet, og muligvis føre kapløbet mod en renere og mere effektiv fremtid.