La COP16, afholdt i Cali, Colombia, mellem den 21. oktober og den 1. november 2024, var en vigtig begivenhed for bevarelse af biodiversiteten. Selvom der er gjort vigtige fremskridt, har manglende aftaler om centrale emner som finansiering Han forlod topmødet med en bittersød smag og store udfordringer forude.
Arrangementet samlede mere end 20.000 delegerede fra næsten 200 lande i den tredjestørste by i Colombia. Dagsordenen var fokuseret på implementeringen af Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, en skelsættende aftale vedtaget i 2022, der har til formål at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Efter flere dages intense forhandlinger forblev mange nøglespørgsmål dog uløste.
Hvad blev opnået ved COP16 i Cali?
En af de mest bemærkelsesværdige resultater af COP16 var skabelsen af Cali baggrund, en mekanisme designet til at omfordele fordelene opnået ved brugen af digitale sekvenser af genetiske ressourcer (DSI). Virksomheder inden for sektorer som lægemidler, kosmetik og bioteknologi kan bidrage med en procentdel af deres overskud eller indkomst til fonden.
El 50 % af de indsamlede midler vil gå til lokale og oprindelige samfund, som historisk set har været biodiversitetens vogtere. Selvom nogle anser aftalen for et vigtigt skridt, ser andre den som utilstrækkelig, da erhvervsdeltagelse vil være frivillig. Oscar Soria, fra NGO'en Common Initiative, understregede, at effektiviteten af fonden i høj grad vil afhænge af virksomhedernes vilje til at bidrage.
Anerkendelse af oprindelige folk og afro-efterkommere
Et andet stort fremskridt var medtagelsen af en permanent underorgan for oprindelige folk og lokalsamfund inden for konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD). For første gang vil disse samfund have et formelt rådgivende rum inden for internationale biodiversitetsforhandlinger, hvilket sikrer aktiv deltagelse i beslutningstagningen.
Ligeledes anerkendelsen af rollen som Afro-efterkommere i bevarelse af biodiversitet Det var endnu en milepæl. Selvom dette forslag mødte indledende modstand fra afrikanske lande og EU, blev det endelig godkendt takket være ledelsen af Colombia og Brasilien.
Den store hindring: finansiering
På trods af fremskridtene var COP16 præget af manglen på konsensus om spørgsmålet om finansiering. Et af hovedmålene for Global Biodiversity Framework var at mobilisere 20.000 milliarder dollars årligt frem til 2025 y 30.000 mio. indtil 2030, der har til formål at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at beskytte biodiversiteten. Men forhandlingerne gik i stå og blev til sidst suspenderet på grund af manglende beslutningsdygtighed ved plenarmødet den 2. november.
De fleste lande i Afrika og Latinamerika opfordrede til oprettelse af en specifik fond for biodiversitet, uafhængig af den nuværende Global Environment Fund (GEF), noget som EU blankt afviste. Det dødvande i forhandlingerne efterlod vedtagelsen af en klar strategi for at mobilisere de nødvendige ressourcer.
Astrid Schomaker, eksekutivsekretær for CBD, fremhævede i begyndelsen af konferencen, at succesen med COP16 i høj grad afhang af evnen til at mobilisere disse ressourcer. Men efter suspensionen kaldte mange organisationer som Greenpeace resultatet for en "fiasko", mens WWF udtrykte bekymring over fremtiden for biodiversitetsmålene, hvis finansieringshullerne ikke lukkes.
Globale mål i fare
Et af hovedproblemerne for COP16 var det kun 44 af 196 lande præsenterede deres komplette nationale biodiversitetsplaner, et utilstrækkeligt antal til at nå de mål, der blev sat i 2022. Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework beder lande om at beskytte 30 % af verdens økosystemer inden 2030, men med så få nationale handlingsplaner på plads, virker målet stadig mere uhåndgribeligt.
Forsinkelsen i præsentationen af planer, samt manglende finansieringsaftale, sætter opfyldelsen af bevaringsmålene i fare, hvilket kan være et alvorligt slag for den globale indsats for at stoppe tabet af biodiversitet.
Det positive: hidtil uset deltagelse og folkets COP
Selvom manglen på finansieringsaftaler var et tilbageslag, blev COP16 døbt af Susana Muhamad, præsident for topmødet og Colombias miljøminister, som “Folkets COP”. Civilsamfundets deltagelse var enestående og formåede at være en sand attraktionspol med den såkaldte grønne zone, et rum, hvor borgere, små virksomheder, ngo'er og lokalsamfund kunne dele deres forslag og initiativer.
Minister Muhamad fremhævede vigtigheden af at forene stemmer fra oprindelige folk, lokalsamfund og unge, som spiller en grundlæggende rolle i kampen for at redde biodiversiteten. Ifølge regeringens tal tiltrak den grønne zone mere end 800.000 mennesker i løbet af de to uger af begivenheden, hvilket viser den voksende globale bekymring for miljøbeskyttelse.
Næste skridt mod COP17
Med suspensionen af COP16 forventes det, at drøftelserne om finansiering genoptages om en midlertidigt møde i Bangkok forud for COP17, som afholdes i Armenien i 2026. Forhandlingerne skal fokusere på, hvordan man mobiliserer de nødvendige ressourcer til at implementere Global Biodiversity Framework, og hvordan man sikrer, at flere lande indsender deres nationale handlingsplaner.
Resultatet af disse forhandlinger vil være afgørende for at bevare håbet om at nå globale biodiversitetsmål, før det er for sent. Med mindre end seks år til at nå 2030-målene er tid af afgørende betydning, og de beslutninger, der træffes på de næste møder, vil være afgørende for fremtiden for planetens biodiversitet.
Uden tvivl har COP16 i Cali været et topmøde fyldt med op- og nedture, med vigtige fremskridt, men også store udfordringer. Mens oprettelsen af Cali-fonden og anerkendelsen af lokalsamfund er betydelige fremskridt, lader manglen på finansiering og forsinkelser i præsentationen af nationale biodiversitetsplaner mange af de forhåbninger, der er stillet på dette topmøde, i luften.