La metanisering Det er en naturlig proces med nedbrydning af organiske materialer i fravær af ilt. Denne proces genererer biogas, hovedsageligt sammensat af metan, som kan bruges som kilde til vedvarende energi som det sker med andre kilder, der stadig er lidt undersøgt. I øjeblikket vinder denne type ukendt energi frem i forskellige sektorer, da den giver os mulighed for at udnytte ressourcer, som ellers ville være spildt. Mange virksomheder henvender sig til disse teknologier for at omdanne dem til ren og effektiv energi.
Lad os udforske nogle af disse nye teknikker begyndende med nogle interessante eksempler.
Rådne meloner: energigeneratorer
I en region i Frankrig står en frugtvirksomhed årligt over for tab af cirka 2000 tons meloner, der ikke lever op til salgsstandarderne. Behandlingen og transporten af dette affald koster €150.000 om året. I 2011 besluttede virksomheden at foretage en ændring og vedtog en metaniseringsenhed oprettet af det belgiske selskab Grønt watt.
Modellen for denne nye teknologi er meget enkel: frugter i dårlig stand opbevares og nedbrydes af bakterier, der producerer biogas. Denne biogas genbruges til at generere energi og varme, som driver anlægget. Varmen bruges i selve industrien, hvilket reducerer energiomkostningerne kraftigt. Derudover sælges overskydende biogas til elselskaber, hvilket genererer en ekstra indtægtskilde.
Rådne gulerødder: en anden kilde til biogas
På samme måde som meloner kan gulerødder også bruges som energiressource. I dette tilfælde er en fransk landbrugsfødevarekoncern blandt de europæiske førende inden for gulerodsproduktion. I 2014 samarbejdede de med Grønt watt at udvikle en biometaniseringsenhed, der kunne omdanne beskadigede gulerødder til energi.
Virkningen har været vigtig. Denne gruppe er i stand til at producere energi svarende til energiforbruget i omkring 420 boliger. Gulerødder, som ellers ville være blevet smidt ud, bliver nu en vedvarende energikilde.
Ostens energi: ud over mejeriproduktet
Ost, ud over dets fødevareforbrug, genererer et biprodukt, der kan omdannes til energi. De sammenslutning af savoyostproducenter, i Frankrig, har indarbejdet et metaniseringsanlæg, der bruger valle, også kendt som lactoserum, til at generere biogas. Dette biprodukt er en gullig væske, der opstår under ostefremstillingsprocessen.
Med dette anlæg producerer Savoy-regionen omkring 3 millioner kWh energi årligt. Dette beløb er nok til at dække forbruget af 1500 indbyggere, hvilket viser vigtigheden af at bruge biprodukter fra fødevareindustrien til at generere energi.
Menneskeligt affald: en biobus i Bristol
I Storbritannien, nærmere bestemt i Bristol, er et banebrydende projekt blevet iværksat, der består af en bus, hvis brændstof kommer fra menneskelig ekskrementer. Denne biobus Den kan køre op til 300 km med affald fra kun fem personer om året.
Biogassen, der genereres gennem metanisering af menneskelig ekskrementer, gør det muligt at reducere udledningen af kuldioxid med op til 30 % sammenlignet med en traditionel dieselbil. Den virksomhed, der står for projektet, GENECO, har foreslået at udvide busnettet gennem dette rene energisystem og anmoder om finansiering fra den britiske regering. Med dette forventes det yderligere at reducere CO2-fodaftrykket fra bytransport.
Nye energikilder: konstant innovation
Ud over de nævnte metoder er der andre innovative kilder til vedvarende energi med ekstraordinært potentiale:
- Bioluminescens: Udviklet hovedsageligt af bakterier og marine organismer såsom vandmænd, udnytter denne ejendommelige teknologi lyset produceret af nogle levende væsener til at oplyse rum uden behov for elektricitet.
- Regn energi: En generator, udviklet af videnskabsmænd i Kina, er i stand til at fange den kinetiske energi, der genereres af faldende regndråber, og omdanne den til elektricitet. Et enkelt regnskyl kunne tænde 100 pærer takket være akkumuleringen af denne energi.
- Kinetisk energi: I forskellige dele af verden bliver der allerede brugt gulve, der, når de betrædes, genererer nok elektricitet til at forsyne belysningssystemer. Fra dansegulve til fodgængerfelter udvides denne teknologi i stigende grad.
- Energigenbrug: At udnytte by- og landbrugsaffald til at omdanne det til energi er en stigende tendens. Lande som Sverige har allerede implementeret denne teknologi i stor skala, selv importeret affald for at generere elektricitet.
Projekter under udvikling: fra laboratoriet til praksis
Blandt de mest teknologisk avancerede energikilder er dem, hvor videnskaben konstant innoverer. De osmotisk energi o blå energi lover at revolutionere området for vedvarende energi. Denne type energi er baseret på forskellen i saltvandskoncentration mellem flodvand og havvand. Lande som Norge forsker allerede grundigt i denne teknologi med det formål at udnytte naturressourcerne mere effektivt.
Et andet eksempel på innovation er projektet Geobacter svovlreducens udført af University of Massachusetts. Det består i at generere elektricitet fra luftfugtighed ved hjælp af naturlige dyrkede proteiner. Denne teknologi, kaldet Luft-gen, kunne tillade elektricitet at blive genereret overalt i verden uden at være afhængig af specifikke vejrforhold, hvilket åbner et felt af muligheder for dets anvendelse på verdensplan.
Endelig eksperimenter som f.eks bioluminescens og elektriske anlæg De er også i fremskredne udviklingsstadier. Selvom dens massive implementering stadig synes langt væk, bringer konstante fremskridt os tættere og tættere på en fremtid, hvor vedvarende energi og ukendte energikilder spiller en nøglerolle i klodens bæredygtighed.
Inkorporeringen af disse nye energikilder i det nuværende landskab har ikke kun en positiv miljøpåvirkning, men giver os også mulighed for at reducere omkostningerne og få mest muligt ud af de tilgængelige ressourcer. Fremtiden for energi ligger uden tvivl i en kombination af traditionelle metoder og innovative tilgange som dem, der er nævnt her.
Der er mange fordele ved biogas. Det kunne bruges som energiforsyning i lavtimer, da det ikke har brug for sol eller vind for at producere det, og det ikke har brug for batterier for at akkumulere det.