Den 13. december 2013 gaderne i Paris De var lige så forurenede som et 20 kvadratmeter stort værelse med otte rygere. Hovedstaden oplevede en episode af forurening ekstremt tæt, hovedsageligt på grund af vejtrafik, varme og industrielle aktiviteter. Klokken 18 havde himlen 6 mio fine partikler pr. liter luft, 30 gange mere end normalt. Atmosfæren for en paris var den samme som for passiv rygning.
Sundhedseffekter af ultrafine partikler
Disse upublicerede data blev afsløret den 24. november 2014 og blev opnået takket være Paris-bolden, installeret i parken André Citroën i distrikt 15. Denne enhed er i stand til kontinuerligt at måle nanopartikler til stede i luften. Disse ultrafine partikler, hvis diameter er mindre end 0.1 mikrometer, er ekstremt skadelige for menneskers sundhed, da de trænger dybt ned i lungerne, kommer ind i blodbanen og kan nå hjertets kar.
De fine partikler o ultrafin De er blevet klassificeret siden 2012 af World Health Organization (WHO) som kræftfremkaldende, især påvirker lungerne og blæren. Desuden har de været relateret til hjerte-kar-sygdomme og astma. Luftforurening har også direkte indflydelse på fødselsraterne, da det udsætter gravide kvinder for en større risiko for at føde børn med lav vægt.
Aktuelle undersøgelser anslår, at mere end 2 millioner mennesker verden over dør hvert år på grund af indånding af fine partikler genereret af luftforurening. I Frankrig vurderes forurening at være ansvarlig for mindst 48.000 dødsfald årligt, der er en af hovedårsagerne til dødelighed, kun bag tobak og alkohol.
Aktion mod forurening i Paris
I de seneste år har Paris optrappet sin indsats for at reducere forureningsniveauet i byen. Borgmesteren Anne Hidalgo har ført en konstant kamp imod diesel, motiveret af det faktum, at køretøjer, der bruger dette brændstof, er ansvarlige for en stor del af emissionerne af fine partikler i den franske hovedstad. Siden 2015 er der indført restriktioner for ældre køretøjer, og fra 2024 er det meningen helt at forbyde cirkulation af dieselbiler i byen.
Blandt de vigtigste foranstaltninger til at afbøde trafikkens indvirkning på luftkvaliteten er anvendelsen af systemet Crit'Air. Denne ordning klassificerer køretøjer efter deres emissionsniveau og giver dem et farvet mærkat, der angiver deres forureningsniveau. Takket være Crit'Air kan myndighederne begrænse cirkulationen af de mest forurenende biler, når der opdages alvorlige forureningsepisoder.
Derudover har byen fremmet initiativer til at mindske afhængigheden af biler, såsom at opmuntre til brugen af Bike gennem tjenester som Velib' eller deling af elbiler gennem programmer som f.eks Autolib'. Byinfrastrukturen bliver også forbedret, med anlæggelsen af mere end 1.400 kilometer cykelstier planlagt til 2024.
Blyforurening efter Notre Dame-branden
Den 15. april 2019 opstod en brand i domkirken i Notre Dame forværrede forureningssituationen i Paris. Under hændelsen blev ca 400 tons bly som var en del af strukturen af katedralens tag og skakt, og frigav tusindvis af giftige partikler i luften. Denne situation genererede en sundhedskrise uden præcedenser.
Bly er en af de farligste forurenende stoffer for sundheden. Indånding eller indtagelse af blypartikler kan forårsage alvorlige helbredsproblemer, som f.eks saturnismo, som hovedsageligt rammer børn under seks år. Af denne grund anbefalede byrådet i Paris, at beboere og arbejdere i nærheden af katedralen gennemgår blodprøver for at måle deres niveauer af dette metal.
Endvidere en proces af dekontaminering i domkirkeområdet og dets omgivelser. Arbejdet omfattede midlertidig lukning af nærliggende gader og rengøring af forurenede overflader ved hjælp af absorberende geler, der fanger blypartikler.
Fremtidsudsigter
På trods af den vigtige indsats, som de lokale myndigheder har ydet luftkvalitet i Paris er fortsat en udfordring. Klimaforandringerne forværrer situationen, især med stadig hyppigere episoder af ekstrem varme, som favoriserer dannelsen af forurenende stoffer som f.eks ozon, særligt skadeligt for åndedrætsorganerne.
Kampen mod forurening i Paris vil kræve langsigtede tiltag og udvikling af bæredygtige alternativer til bilbrug. Aktuelle bymobilitetsinitiativer, såsom fremme af elektriske køretøjer og tilskyndelse til brug af delt transport, er vigtige skridt, men utilstrækkelige til at nå målene. klimamål og forbedre folkesundheden. Nye regler og infrastrukturprojekter forventes at blive ved med at udvikle sig i de kommende år.
Luftforurening i Paris er fortsat et kritisk problem, der påvirker både indbyggernes sundhed og deres livskvalitet. Men gennem fælles handling fra myndigheder og borgere er der håb om at opnå betydelige reduktioner i forureningsniveauet i de kommende år.