Den globale vindkraftkapacitet nåede 487 gigawatt (GW) i 2016. Tilsvarende falder de leveliserede elomkostninger (LCOE) for vindkraft – det vil sige de samlede omkostninger ved elproduktion (indledende investeringer, vedligeholdelse, brændstofomkostninger osv.) – til 67 dollars pr. megawatt-time (MWh) , den tredjelaveste blandt vedvarende energikilder. Dette afspejler vindkraftens konkurrenceevne sammenlignet med andre traditionelle kilder og dens voksende betydning i den globale overgang til en mere bæredygtig energimodel.
I dag tegner vindkraft sig kun for 4 % af den globale energiproduktion , selvom forskellige ekspertrapporter forudsiger, at forbedringer i vindmøllers effektivitet og kapacitet kan hæve denne procentdel til 20 % inden 2040. Disse fremskridt omfatter opførelsen af større og mere kraftfulde vindmøller samt udviklingen af lagringsteknologi for at afbøde vindens intermitterende energiudvikling.
Vindenergi, nøglen i energiomstillingen
At vindenergi er verdens førende vedvarende alternative energikilde er almen viden. Beviset for dette ligger i de fremskridt, der er gjort inden for vindmøllekraft fra multinationale virksomheder i sektoren, især inden for offshore vindmøller. Disse udviklinger muliggør ikke kun større energiproduktion, men forbedrer også vindenergiens konkurrenceevne sammenlignet med fossile brændstoffer. For at nå disse ambitiøse mål anslår eksperter, at der vil være behov for yderligere 2.000 GW landbaseret vindmølleparkkapacitet og 200 GW offshore vindmølleparkkapacitet inden 2040, hvilket kræver investeringer på omkring fire billioner dollars.
Seneste fremskridt inden for vindenergi
For nylig afslørede den danske multinationale virksomhed Vestas og den japanske virksomhed Mitsubishi, under mærket MHI Vestas Offshore , en 9 MW havvindmølle . Denne prototype, der er installeret ud for den danske kyst, er i stand til på 24 timer at generere en mængde energi svarende til, hvad et amerikansk hjem ville forbruge over to årtier, hvilket demonstrerer den betydelige teknologiske udvikling i effektiviteten af disse installationer. Denne vindmølle er designet til at fungere optimalt med vindhastigheder mellem 12 og 25 meter i sekundet.
Power og bæredygtighed
Ifølge Torben Hvid Larsen, teknisk direktør for Vestas, satte denne prototype ikke blot rekorder inden for energiproduktion, men bringer os også et skridt tættere på billigere og mere bæredygtig elproduktion. Med Larsens ord: "Vores prototype har sat endnu en produktionsrekord med 216.000 kWh i løbet af 24 timer. Vi mener, at den vil være nøglen til at reducere omkostningerne ved havvindenergi . "
For at give dig et klart referencepunkt er det gennemsnitlige årlige energiforbrug for en husstand i Spanien omkring 3.250 kWh . Baseret på dette tal kan denne vindmølle på bare én produktionsdag levere strøm til et gennemsnitligt hjem i mere end 66 år , hvilket afspejler det enorme potentiale ved denne teknologi til at opfylde energibehovet i stor skala. Desuden kan denne vindmølle prale af imponerende specifikationer med en samlet højde på 220 meter og vinger på 83 meter . Dette gør den til en af de største og mest kraftfulde vindmøller i verden.
Udfordringer og fordele
Ikke alene er der sket fremskridt i vindmøllernes effekt, men det har også været muligt at gøre elproduktionen mere effektiv og økonomisk. Udviklingen af større og kraftigere generatorer gør det muligt at reducere omkostningerne pr. megawatt/time, hvilket gør vindenergi i stigende grad konkurrencedygtig med andre kilder, selv på markeder, hvor fossile brændstoffer stadig har en overvejende vægt. Til gengæld gør vindenergi det muligt at producere elektricitet uden udledning af drivhusgasser, hvilket gør det til en af nøgleteknologierne til at bekæmpe klimaændringer.
Udover at være miljøvenlig fremmer vindenergi også økonomisk udvikling. Opførelse og vedligeholdelse af vindmølleparker skaber lokal beskæftigelse og fremmer energiuafhængighed for lande. Dette er især relevant i regioner som Europa, hvor vindenergi vil reducere importen af fossile brændstoffer betydeligt.
Anvendelse af vindenergi
Vindenergi kan implementeres både til lands og til vands. På landjorden bliver genopbygningen af tidligere installerede parker prioriteret. Det betyder at udskifte gamle vindmøller med nye med større kapacitet, uden at der skal bygges ny infrastruktur. Denne type opgradering forbedrer ikke kun energieffektiviteten, men minimerer også miljøpåvirkningen i områder, hvor disse parker allerede er installeret.
På den anden side prioriteres større projekter inden for offshoreinstallationer. Offshore vindmølleparker udnytter de stærkeste og mest konstante vinde til søs, hvilket øger deres produktionskapacitet betydeligt. Takket være fremskridt inden for flydende platforme og flydende vindmølleteknologi udforskes der desuden nye måder at installere vindmølleparker på dybere vand, hvilket åbner op for nye muligheder for regioner, der tidligere ikke kunne udnytte vindressourcerne.
En energi for fremtiden
Ifølge rapporter som den fra Global Wind Energy Council vil den installerede vindkraftkapacitet på verdensplan fortsætte med at vokse i et accelereret tempo. Mere end 680 GW ny kapacitet forventes at blive tilføjet i løbet af de næste fem år, hvilket demonstrerer den globale interesse i at udvikle denne teknologi. De mest avancerede lande inden for vindenergi, såsom Kina, USA og Tyskland, fører an i denne vækst med ambitiøse politikker og langsigtede planer.
På den anden side vil fremskridt inden for lagrings- og distributionsteknologier gøre det muligt for vindmølleparker at drives mere effektivt og dermed mindske variationen i vindenergiproduktionen. Innovationer inden for områder som batteribaseret energilagring og hybridkraftværker gør vindenergi mere pålidelig på lang sigt, og kombinationen af den med andre kilder som solenergi vil muliggøre en bedre integration af disse net i den eksisterende elektriske infrastruktur.
Fremtiden for vindenergi er uden tvivl lovende. Med igangværende teknologiske fremskridt og regeringers forpligtelse til at reducere kulstofemissioner, vil vindenergi fortsætte med at spille en nøglerolle i overgangen til en verden drevet af vedvarende og bæredygtig energi.