Vindkraft kapacitet i verden nåede den 487 gigawatt (GW) i 2016. På samme måde falder de standardiserede referenceomkostninger for elektricitet fra vindenergi (LCOE), det vil sige, hvor meget elproduktionsomkostningerne (initial investering, vedligeholdelse, brændstofomkostninger ...), indtil $ 67 per megawattime (MWh), den tredje laveste værdi inden for vedvarende energi. Dette afspejler vindenergiens konkurrenceevne sammenlignet med andre traditionelle kilder og dens voksende betydning i den globale omstilling til en mere bæredygtig energimodel.
I dag repræsenterer vindenergi næppe 4 % af den globale energiproduktion, selv om forskellige specialiserede rapporter forudsiger, at forbedring af effektiviteten og kapaciteten af vindmøller kan øge denne procentdel op til 20 % i 2040. Disse fremskridt omfatter konstruktionen af større, kraftigere vindmøller samt udviklingen af lagringsteknologi for at afbøde vindafbrydelser.
Vindenergi, nøglen i energiomstillingen
At vindenergi Det er den vigtigste vedvarende alternative energi i verden, kendt af alle. Et bevis på dette er fremskridtene i vindmøllestrøm af multinationale selskaber i sektoren, især i vindmøller, der opererer på åbent hav. Disse udviklinger tillader ikke kun at generere mere energi, men forbedrer også vindenergiens konkurrenceevne sammenlignet med fossile brændstoffer. For at nå disse ambitiøse mål vurderer eksperter, at det vil være nødvendigt at øge 2.000 GW mere kapacitet i onshore parker (på land) og 200 GW offshore (til søs) i 2040 med investeringer på ca fire milliarder dollars.
Seneste fremskridt inden for vindenergi
For nylig har det danske multinationale Vestas og det japanske firma Mitsubishi, under mærket MHI Vestas Offshore, præsenterede en havvindmølle med en effekt på 9 MW. Installeret på den danske kyst er denne prototype i stand til på 24 timer at generere en mængde energi svarende til, hvad et hjem i USA ville forbruge i to årtier, hvilket demonstrerer det store teknologiske fremskridt i effektiviteten af disse installationer. Denne vindmølle er designet til at fungere optimalt med vind fra mellem 12 og 25 meter i sekundet.
Power og bæredygtighed
Ifølge Torben Hvid Larsen, CTO i Vestas, satte denne prototype ikke kun rekorder inden for energiproduktion, men bringer os også et skridt tættere på en billigere og mere bæredygtig elproduktion. Med Larsens ord: «Vores prototype har sat endnu en generationsrekord med 216.000 kWh i løbet af 24 timer. Vi tror på, at det vil være nøglen til at reducere omkostningerne ved offshore vindenergi.".
For at have en klar reference er det gennemsnitlige årlige forbrug for en bolig i Spanien ca 3.250 kWh. Tager man dette tal i betragtning, kunne denne vindmølle på en enkelt produktionsdag levere elektricitet til et gennemsnitligt hjem i mere end 66 år, hvilket afspejler det store potentiale i denne teknologi til at imødekomme store energibehov. Ydermere har denne vindmølle imponerende funktioner, med en samlet højde på 220 metrotog og skovle 83 metrotog lang. Dette placerer den som en af de største og mest kraftfulde vindmøller i verden.
Udfordringer og fordele
Ikke alene er der sket fremskridt i vindmøllernes effekt, men det har også været muligt at gøre elproduktionen mere effektiv og økonomisk. Udviklingen af større og kraftigere generatorer gør det muligt at reducere omkostningerne pr. megawatt/time, hvilket gør vindenergi i stigende grad konkurrencedygtig med andre kilder, selv på markeder, hvor fossile brændstoffer stadig har en overvejende vægt. Til gengæld gør vindenergi det muligt at producere elektricitet uden udledning af drivhusgasser, hvilket gør det til en af nøgleteknologierne til at bekæmpe klimaændringer.
Ud over at være miljøvenlig fremmer vindenergi også økonomisk udvikling. Opførelse og vedligeholdelse af vindmølleparker genererer lokal beskæftigelse og fremme landenes energiuafhængighed. Dette er især relevant i regioner som Europa, hvor vindenergi vil reducere importen af fossile brændstoffer markant.
Anvendelse af vindenergi
Vindenergi kan implementeres både til lands og til vands. På landjorden bliver genopbygningen af tidligere installerede parker prioriteret. Det betyder at udskifte gamle vindmøller med nye med større kapacitet, uden at der skal bygges ny infrastruktur. Denne type opgradering forbedrer ikke kun energieffektiviteten, men minimerer også miljøpåvirkningen i områder, hvor disse parker allerede er installeret.
På den anden side prioriteres større projekter i marineanlæg. Offshore parker udnytter de mest konstante og stærkeste vinde på havet, hvilket øger deres produktionskapacitet markant. Ligeledes takket være fremskridt inden for flydende platforme og flydende vindmølleteknologi udforskes nye måder at installere farme på dybere vand, hvilket åbner nye muligheder for regioner, der tidligere ikke kunne udnytte vindressourcerne.
En energi for fremtiden
Ifølge rapporter som f.eks Global Wind Energy Council, vil installeret vindkapacitet på verdensplan fortsætte med at vokse i et accelereret tempo. Det forventes at tilføje mere end 680 GW af ny kapacitet over de næste fem år, hvilket viser global interesse for at fremme denne teknologi. De mest avancerede lande inden for vindenergi, såsom Kina, USA og Tyskland, fører denne vækst med ambitiøse politikker og langsigtede planer.
På den anden side vil fremskridt inden for lagrings- og distributionsteknologier gøre det muligt for vindkraftværker at fungere mere effektivt, hvilket mindsker variabiliteten af den energi, der produceres af vinden. Innovationer inden for områder som f.eks batteribaseret energilagring y hybridplanter De gør vindenergi mere pålidelig på lang sigt, og ved at kombinere den med andre kilder såsom solenergi vil disse netværk blive bedre integreret i eksisterende elektriske infrastrukturer.
Fremtiden for vindenergi er uden tvivl lovende. Med igangværende teknologiske fremskridt og regeringers forpligtelse til at reducere kulstofemissioner, vil vindenergi fortsætte med at spille en nøglerolle i overgangen til en verden drevet af vedvarende og bæredygtig energi.