Island graver dybeste geotermiske brønd på planeten i hjertet af en vulkan. Dette projekt søger at drage fordel af vedvarende energi til huse på en 5 kilometer dybde. Boringen udføres i reykjanes halvø, hvor en vulkan inaktiv i 700 år er epicentret for denne udnyttelse.
IDDP-projektet: teknologiske innovationer
El Island Deep Drilling Project (IDDP)søger i samarbejde med Statoil en innovativ tilgang til at øge effektiviteten af geotermisk energi. Det særlige ved denne brønd ligger i kombinationen af ekstremt pres y høje temperaturer. De ansvarlige for projektet håber, at når de når 500 grader celsius, vil det, de kalder "superkritisk røg«, en blanding mellem damp og vand, der ville øge kapaciteten af genereret energi.
Ifølge Ásgeir Margeirsson, CEO for HS Orka, er målet at udnytte dette fænomen til at generere op til 50 MW el brønd, og dermed ganges produktionen med ti sammenlignet med andre konventionelle geotermiske brønde på 2,5 kilometer dybe, der er i stand til at generere omkring 5 MW.
Udfordringen ved at bore i vulkanske miljøer
En af de mest relevante udfordringer ved dette projekt er boring i et meget ustabilt vulkansk miljø. Et tidligere forsøg for seks år siden ramte magma 2,1 kilometer væk, hvilket resulterede i ødelæggelsen af boreriggen. Disse ekstreme forhold gør boring nær magma ekstremt kompleks og farlig.
I udtalelser til pressen fremhævede Ásgeir Margeirsson det der er ingen garanti for succes på grund af den uforudsigelige karakter af undergrunden på disse dybder. Trods risiciene mener de involverede forskere, at det er muligt at imødegå udfordringerne.
Energi- og miljøpåvirkning
Island er allerede en ubestridt førende inden for brugen af geotermisk energi. Omtrent 26% af elektricitet af landet kommer fra disse kilder. I 2013 nåede den installerede effekt op på 665 MW, hvilket i alt genererede 5.245 GWh elektricitet. Forskere håber dog, at de nye brønde ikke kun vil optimere denne ydeevne, men reducere behovet for at udnytte mange flere brøndeog dermed minimere miljøbelastningen.
Geotermisk udnyttelse er, på trods af at den betragtes som et vedvarende alternativ, ikke fritaget for kritik. For eksempel har Greenpeace advaret om de CO2- og svovludledninger, som nogle brønde producerer. Eksperter i Island forsikrer dog, at disse emissioner er minimale sammenlignet med fossile kilder, og at teknologier til behandling af disse gasser udvikler sig hurtigt.
Internationale samarbejder og fremtiden for geotermisk energi
Island er ikke alene i søgen efter superkritisk geotermisk energi. Lande som Kenia, Japan e Indonesien De investerer i denne teknologi for at drage fordel af Jordens uudtømmelige varme. For Islands vedkommende forventes det, at udnyttelsen af Reykjanes-feltet kan bidrage til at levere elektricitet ikke kun til dens befolkning på 370.000 indbyggere, men også eksportere den til lande som f.eks. Storbritannien, som den kunne forbindes med gennem et undervandskabel.
Faktisk ville der ifølge ingeniør Albert Albertsson være behov for mellem 30 og 35 konventionelle brønde for at forsyne en by som Reykjavík, mens kun tre til fem superkritiske brønde ville være nok at dække disse energibehov.
Potentialet af superkritiske brønde
En af de mest fantastiske funktioner ved dette projekt er brugen af superkritisk damp. Denne tilstand af stof, som hverken er væske eller gas, dannes, når vand og magma når et kritisk punkt i jordskorpen. Denne damp er i stand til at transportere op til ti gange mere energi end konventionel geotermisk damp, som kan revolutionere geotermisk energiproduktion rundt om i verden.
La kollision af magma med vand af havet, på grund af det høje tryk og temperaturer, genererer denne superkritiske damp, hvis kapacitet til at generere energi er næsten ubegrænset. Hvis IDDP-projektet formår at demonstrere, at denne damp kan bruges bæredygtigt, kan Island blive fortrop for en ny æra i brugen af ren energi.
Hvad er det næste for Island Geothermal Project?
I løbet af de næste syv år omfatter IDDP-planer bore og afprøve flere brønde i superkritiske områder. Målet er ikke kun at øge energiproduktionen, men også at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. På sigt håber industrien, at denne teknologi vil muliggøre, at der kan bores færre brønde, men med større kapacitet, således at miljøpåvirkningen er minimal.
Denne type udvikling vil ikke kun være afgørende for Island, men også for det internationale samfund. Ifølge eksperter kan denne teknologi kopieres i andre lande med lignende geotermiske egenskaber og blive en nøglebrik inden for rammerne af Paris-aftalen til reduktion af drivhusgasemissioner.
Island har gentagne gange vist, at det kan være et unikt naturligt laboratorium for både geotermisk forskning og udvikling af nye teknologier. Dette projekt lover ikke kun at udnytte nationens vulkanske ressourcer bæredygtigt, men også at fremme videnskabelig forskning i et af vor tids mest presserende spørgsmål: overgangen til vedvarende energi.