Island borer den dybeste geotermiske brønd på planeten i hjertet af en vulkan. Dette projekt har til formål at udnytte den vedvarende energi, der ligger i en dybde af 5 kilometer . Boringen finder sted på Reykjanes-halvøen , hvor en vulkan, der har været inaktiv i 700 år, er epicentret for denne operation.
IDDP-projektet: teknologiske innovationer
Iceland Deep Drilling Project (IDDP) udforsker i samarbejde med Statoil en innovativ tilgang til at øge effektiviteten af geotermisk energi. Det unikke ved denne brønd ligger i kombinationen af ekstremt tryk og høje temperaturer . Projektlederne forventer, at en temperatur på 500 grader Celsius vil generere det, de kalder " superkritisk damp ", en blanding af damp og vand, der vil øge energiproduktionskapaciteten.
Ifølge Ásgeir Margeirsson, administrerende direktør for HS Orka, er målet at udnytte dette fænomen til at generere op til 50 MW elektricitet pr. brønd og dermed tidoble produktionen sammenlignet med andre konventionelle geotermiske brønde med en dybde på 2,5 kilometer, der er i stand til at generere omkring 5 MW.
Udfordringen ved at bore i vulkanske miljøer
En af de mest relevante udfordringer ved dette projekt er boring i et meget ustabilt vulkansk miljø. Et tidligere forsøg for seks år siden ramte magma 2,1 kilometer væk, hvilket resulterede i ødelæggelsen af boreriggen. Disse ekstreme forhold gør boring nær magma ekstremt kompleks og farlig.
I en samtale med pressen understregede Ásgeir Margeirsson, at der ikke er nogen garanti for succes på grund af undergrundens uforudsigelige natur på disse dybder. Trods risiciene mener de involverede forskere, at det er muligt at imødegå udfordringerne.
Energi- og miljøpåvirkning
Island er allerede en ubestridt leder inden for brugen af geotermisk energi. Omtrent 26 % af landets elektricitet kommer fra disse kilder. I 2013 nåede den installerede kapacitet 665 MW, hvilket genererede i alt 5.245 GWh elektricitet. Forskerne forventer dog, at de nye brønde ikke blot vil optimere denne produktion, men også reducere behovet for at bore mange flere brønde og dermed minimere miljøpåvirkningen.
Geotermisk udnyttelse er, på trods af at den betragtes som et vedvarende alternativ, ikke fritaget for kritik. For eksempel har Greenpeace advaret om de CO2- og svovludledninger, som nogle brønde producerer. Eksperter i Island forsikrer dog, at disse emissioner er minimale sammenlignet med fossile kilder, og at teknologier til behandling af disse gasser udvikler sig hurtigt.
Internationale samarbejder og fremtiden for geotermisk energi
Island er ikke alene i jagten på superkritisk geotermisk energi. Lande som Kenya , Japan og Indonesien investerer i denne teknologi for at udnytte Jordens uudtømmelige varme. I Islands tilfælde forventes udnyttelsen af det geotermiske felt på Reykjanes at bidrage til at levere elektricitet ikke kun til landets befolkning på 370.000, men også til at eksportere den til lande som Storbritannien , som landet kan forbindes med via et undersøisk kabel.
Faktisk ville det ifølge ingeniør Albert Albertsson kræve mellem 30 og 35 konventionelle brønde at forsyne en by som Reykjavik, mens kun tre til fem superkritiske brønde ville være nok til at dække disse energibehov.
Potentialet af superkritiske brønde
Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved dette projekt er brugen af superkritisk damp . Denne tilstandsform, som hverken er flydende eller gasformig, dannes, når vand og magma når et kritisk punkt i jordskorpen. Denne damp er i stand til at transportere op til ti gange mere energi end konventionel geotermisk damp, hvilket kan revolutionere geotermisk energiproduktion på verdensplan.
Kollisionen mellem magma og havvand på grund af højt tryk og høje temperaturer genererer superkritisk damp, hvis energiproduktionskapacitet er næsten ubegrænset. Hvis IDDP-projektet lykkes med at demonstrere, at denne damp kan udnyttes bæredygtigt, kan Island blive i spidsen for en ny æra inden for ren energi.
Hvad er det næste for Island Geothermal Project?
I løbet af de næste syv år planlægger IDDP at bore og teste adskillige brønde i superkritiske zoner. Målet er ikke kun at øge energiproduktionen, men også at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer . På lang sigt forventer industrien, at denne teknologi vil muliggøre boring af færre brønde, men med større kapacitet, hvilket minimerer miljøpåvirkningen.
Denne type fremskridt vil være afgørende ikke kun for Island, men også for det internationale samfund. Ifølge eksperter kan denne teknologi replikeres i andre lande med lignende geotermiske egenskaber og blive en nøglekomponent inden for rammerne af Parisaftalen om reduktion af drivhusgasemissioner.
Island har gentagne gange vist sit potentiale som et unikt naturligt laboratorium for både geotermisk forskning og udvikling af nye teknologier. Dette projekt lover ikke blot at udnytte landets vulkanske ressourcer bæredygtigt, men også at fremme videnskabelig forskning i et af de mest presserende spørgsmål i vores tid: overgangen til vedvarende energi.