Atomkraft (22,6%), vindkraft (19,2%) og kulfyret energi (17,4%) var de tre bedste teknologier til at generere elektricitet i 2017. Dette afspejlede en særlig blanding af vedvarende og ikke-vedvarende energi i energimixet. hvis balance var påvirket af klimatiske og geopolitiske faktorer.
En intens tørke, med reservoirer på 38% af deres maksimale kapacitet, gav en genoplivning til brugen af kul. Den lave nedbør reducerede bidraget fra hydraulisk produktion til 7,3% af det samlede elektriske system. Dette fænomen tvang efterspørgslen til at blive udlignet med kul og gas, som bidrog med 31,1 %, det vil sige næsten en tredjedel af energibehovet på det tidspunkt.
På trods af behovet for at bruge mere kul, hvilket betød en stigning i energiproduktionen, medførte dette også en betydelig stigning i udledningen af drivhusgasser, især CO2, som strider mod Spaniens miljøforpligtelser i internationale aftaler som den i Paris.
En anden faktor, der skal tages i betragtning, er den manglende vækst i den installerede kapacitet af vedvarende energi. I 2017 udgjorde disse 33,7 % af elproduktionen, et fald sammenlignet med de 40,8 %, der blev registreret i 2016. Vindenergi formåede på sin side at fastholde en stabil deltagelse på omkring 19,2 %, samme tal som i 2016, ifølge Fernando Ferrando , formand for Renovables Foundation.
Der gøres ingen fremskridt i en fremtidig overgang
Pedro Linares, professor ved Institut for Energi og Bæredygtighed ved det pavelige universitet i Comillas, fremhævede, at energiomstillingen i Spanien viser symptomer på blokering. Afhængigheden af regnvand som ressource til energiproduktion er en stor sårbarhed, især i perioder med tørke. Mangel på nedbør og begrænsede investeringer i nye vedvarende anlæg har efterladt Spaniens elsystem med få alternativer til fossile brændstoffer.
Problemet forstærkes, når hydraulisk produktion, normalt en af de reneste teknologier, falder markant. I den forstand bliver kulfyrede termiske kraftværker sammen med gas uundværlige, hvilket igen udmønter sig i en stigning i CO2-udledningen. Professor Linares advarer om, at denne situation er uholdbar på lang sigt, og at klimaændringer kan gøre lav hydraulisk kapacitet til en konstant i fremtiden.
For at rette op på denne tendens foreslår Linares, at Spanien udvikler en langsigtet strategi, der sigter mod gradvist at erstatte brugen af kul og senere gas med vedvarende energikilder, med det ultimative mål at opnå en fuldstændig dekarbonisering af det elektriske system.
Politiske og økonomiske aktørers rolle i energiomstillingen
Myndighederne er sammen med energisektoreksperter enige om, at den eksisterende blokering skal brydes på vejen mod en mere bæredygtig energiomstilling med mindre afhængighed af fossile brændstoffer. Der er dog mange forhindringer, såsom energioligopoler og egeninteresserne omkring dem, der gør det svært at ændre modellen.
Mange eksperter mener, at udviklingen af vedvarende energi skal fremskyndes for at forhindre kul og gas i fortsat at være de umiddelbare løsninger i lyset af mangel på vand. De peger på eksemplet med nogle europæiske lande som Danmark, Tyskland og Holland, som ikke er holdt op med at investere i at forbedre deres elektriske systemer. Disse lande søger at opgive fossile brændstoffer og atomenergi til fordel for et system, der næsten udelukkende er baseret på vedvarende energi.
Især fordelene ved at gå hen imod en udviklingsmodel baseret på vedvarende energi omfatter et betydeligt fald i drivhusemissioner, større energiautonomi, langsigtet omkostningsreduktion og global økonomisk lederskab knyttet til rene teknologier.
Kulløse megaauktioner og puljepriser
I de seneste år har Spaniens regering fremmet energiauktioner for at tildele nye vedvarende energiprojekter. Denne proces gjorde det muligt at nå 2020 nye megawatt vedvarende energikapacitet i 8.737, hvilket var med til at guide målet om at opnå 20 % vedvarende energi i det år i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Med hensyn til puljepriser har elproduktion i øjeblikket en cirkapris på 53 euro pr. megawatttime (MWh). Men i nogle regioner i verden, såsom Mexico, er priserne blevet meget lavere, omkring 17 euro pr. MWh på en nylig auktion, hvilket understreger vedvarende energis konkurrencepotentiale, når de udbredes i stor skala.
På trods af disse fremskridt påpeger flere sektoreksperter, at udviklingen i retning af et 100 % vedvarende energimix stadig er langsom. Teknologier som sol og vind er i en stagnerende fase sammenlignet med andre lande, og manglen på konkrete planer om permanent at fjerne kul og atomkraft er fortsat en stor udfordring.
Fremtiden for det elektriske system og behovet for at genopfinde modellen
Den nuværende situation udgør et kompliceret scenario, hvor vedvarende energi, selv om den vokser, ikke er i stand til at dække efterspørgslen i sin helhed. Manglen på fremskridt inden for energilagringsteknologi er en begrænsning, der tvinger os til at ty til kul- og gasvarmeværker på kritiske tidspunkter.
På den anden side er atomenergi fortsat en nøglekilde i Spaniens energimix. Tilhængere af denne teknologi hævder, at sikkerheden og pålideligheden af atomkraftværker er afgørende for at opretholde balancen i systemet, mens man bevæger sig mod dekarbonisering.
Fremadrettet fokuserer investeringerne fortsat på udvikling af storskala opbevaring, såsom batterier og hydrauliske pumpeteknologier, som giver større fleksibilitet til det elektriske system. Men så længe disse teknologier ikke er fuldt udviklede, vil afhængighed af fossile brændstoffer fortsat være en realitet på kort sigt.
Det er vigtigt, at offentlige politikker og forretningsbeslutninger fremskynder denne proces for at garantere en bæredygtig, ren og tilgængelig energifremtid for alle. Nu mere end nogensinde er overgangen til et energimix, der overvejende er baseret på vedvarende energi, både en mulighed og et fremherskende behov.
Efterhånden som efterspørgslen efter elektricitet fortsætter med at vokse, og vedvarende teknologier forbedres, vil nøglen være at støtte deres implementering gennem ambitiøse politikker og integration af lagerløsninger, der garanterer stabiliteten af elektriske systemer.