Som vi allerede har talt om ved andre lejligheder, er plastik en stor forurening for vores have og oceaner. Millioner af tons plastik er lagret i vores oceaner, hvilket har en negativ indvirkning på floraen og faunaen, der lever i dem.
Der er omkring 12 millioner tons af plastikaffald i havene. Denne forurening er ikke så synlig som andre former for forurening, men det er klart et globalt problem. Eksperter vurderer, at op mod fem procent af al plastik, der produceres på verdensplan, ender som affald i havene. Men hvad sker der med disse plastik? Og hvad er dets virkninger på det marine økosystem?
Forurening af have og have
Det meste plastik når havet gennem floder. Når først dette affald når havet, fordeles det af havstrømme, der påvirker store områder. Affald findes ikke kun ved kysterne, men også på havets overflade og bund. Udover, 80 % af havforureningen kommer fra land, mens kun 20 % genereres af maritime aktiviteter såsom skibe.
Plastaffald kan nå havet på grund af forkert affaldshåndtering, blæst og regn, der trækker det ned i floder, og også på grund af utilsigtet spild. Når de først er i havet, er deres skæbne usikker: de kan flyde, synke eller blive slugt af marine fauna. Dette bringer os til et af de mest alarmerende aspekter af denne miljøkrise: mikroplast.
Problemet med mikroplast
Et af de største problemer i den nuværende plastikforurening er mikroplast. Disse er små plastikpartikler, resultatet af nedbrydningen af større genstande eller partikler, der frigives direkte til miljøet gennem kosmetik eller dækafslibning. Det vurderes pt 5 milliarder mikroplastikpartikler De flyder i vores oceaner med en samlet vægt på 270.000 tons. Ifølge forskning har 94 % af havfuglene, der dør ud for Tysklands kyst, mikroplastik i maven.
Mikroplast er svært at fjerne fra miljøet og spredes let. Deres lille størrelse betyder, at mange dyr spiser dem og tror, de er mad, hvilket forårsager fordøjelsesproblemer, underernæring og nogle gange død. Derudover kan mennesker ved at gå ind i fødekæden også indtage mikroplast gennem fisk og skaldyr.
Plastposer og problemet med nye lande
I mange udviklede lande, såsom Tyskland, er plastikposer i stigende grad begrænset eller elimineret. Men i nogle vækstøkonomier fortsætter plastforbruget med at stige på grund af industriel vækst. Dette øger plastikforureningen betydeligt. Ifølge nyere data flyder næsten 150 millioner tons plastik allerede i havene.
I disse regioner er affaldsindsamlings- og håndteringssystemer utilstrækkelige eller ikke-eksisterende. Manglen på tilstrækkelig infrastruktur gør det let for plastikaffald at ende i floder og derefter i havene, og bliver et globalt problem. f.eks. kun 9% af plasten genanvendes på verdensplan, hvilket forværrer plastikaffaldskrisen. Forurening forårsaget af vækstlande påvirker marine økosystemer alvorligt og repræsenterer en global udfordring.
Omkostningerne ved at rense en kystlinje på kun en kilometer kan nå 65.000 euro om året, hvilket lægger en stor økonomisk byrde på de lokale myndigheder.
Indvirkning på marine fauna
Plasts indvirkning på livet i havet er ødelæggende. mere end 600 arter Havområder påvirkes af plastikaffald, enten ved indtagelse eller ved at blive fanget i det. Hvaler, delfiner og havskildpadder forveksler plastikaffald med deres mad, hvilket har alvorlige konsekvenser. I 2018 blev der fundet en hval i Murcia med 30 kg plastik i maven, hvilket forårsagede hans død af underlivsinfektion.
Mikroplast skader ikke kun større arter, men påvirker også små fisk og andre havdyr. Disse partikler akkumuleres i deres organismer og, når de indtages af større rovdyr, kommer de ind i fødekæden. Til sidst kan mennesker også indtage disse mikroplastik, når de spiser forurenet fisk og skaldyr.
Plast og dets forhold til klimaændringer
Plast har ikke kun negative effekter på marine økosystemer, men påvirker også klimaændringer. mere end 90 % af plastik Det, vi bruger i dag, er lavet af fossile brændstoffer som olie og gas. Plastproduktion genererer store mængder kuldioxid (CO2), en af de vigtigste gasser, der bidrager til den globale opvarmning. I 2015 var de globale emissioner relateret til plastproduktion 1,7 gigaton CO2. Hvis plastproduktionen fortsætter med den nuværende hastighed, forventes disse emissioner i 2050 at tredobles til omkring 6,5 gigatons.
Selv en gang i miljøet, fortsætter plastik med at bidrage til klimaforandringerne. Undersøgelser har vist, at når plastik udsættes for sollys, frigiver det metan og ethylen, to kraftige drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning.
Mulige løsninger og alternative politikker
Stillet over for denne krise er mange lande og organisationer begyndt at implementere politikker for at reducere brugen af plastik og fremme en cirkulær økonomi. Disse politikker fokuserer på at reducere engangsplastik, fremme genanvendelse og udvikle alternative materialer, der er mere miljøvenlige.
Den Europæiske Union har forbudt visse engangsplastprodukter, såsom sugerør, bestik, tallerkener og vatpinde. Derudover udvikles bionedbrydelig plast baseret på naturlige materialer som stivelse og alger. Selvom disse alternativer endnu ikke er en perfekt løsning, repræsenterer de et første skridt mod en fremtid med mindre afhængighed af plastik.
På globalt plan overvejes andre tilgange, såsom udvidet producentansvar, hvor virksomheder, der fremstiller plastprodukter, skal dække omkostningerne til at håndtere deres affald. Dette kan omfatte alt fra genbrug til oprydning af forurenede strande.
Som forbrugere kan vi også være en del af løsningen ved at reducere vores brug af plastik, genbruge passende og vælge bæredygtige alternativer.
Plast er gået fra at være et revolutionerende materiale til at blive en trussel mod miljøet. Selvom vi allerede ser de ødelæggende konsekvenser, har vi stadig tid til at ændre denne tendens og beskytte vores have.