La De Forenede Nationers Organisation for fødevarer og landbrug (FAO) og World Health Organization (WHO) har iværksat et stort initiativ for at imødegå udfordringerne vedr globale fødevaresystem. Den anden internationale konference om ernæring (ICN2), der afholdes i Rom, har et centralt fokus på, hvordan man reorganiserer global styring omkring det XNUMX. århundredes tre største udfordringer: fejlernæring, sundhedsproblemer og miljøpåvirkning.
Første udfordring: Global underernæring
Et af vor tids mest alarmerende problemer er underernæring. Ifølge nyere data er en tredjedel af børn i udviklingslande undervægtige eller forkrøblede. Desuden omkring 2 milliarder mennesker lider af mangler mikronæringsstoffer og mere af 840 millones De lider af kronisk sult.
Underernæring påvirker ikke kun fysisk. Ifølge UNICEF påvirker akut og kronisk underernæring både børns fysiske og kognitive udvikling. 148 millioner børn Børn under fem år lider af hæmmet vækst, hvilket betyder langsommere vækst og kortere højde for deres alder. Desuden 45 millioner børn De lider af alvorlig akut underernæring, en tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling. Desuden mere end 340 millioner børn af samme aldersgruppe lider mangel på mikronæringsstoffer, som påvirker deres immunsystem og hjerneudvikling.
Anden udfordring: Sundhedsproblemer på grund af fødevareproduktion og -forbrug
Den anden udfordring er relateret til sundhedsproblemer afledt af Industriel produktion og utilstrækkeligt madforbrug. mere end 1,500 million mennesker i verden lider af overvægtige eller fede. Dette skyldes hovedsageligt en kost rig på ultraforarbejdede produkter, fedtstoffer og sukkerarter, som på trods af at de giver kalorier, mangler essentielle mikronæringsstoffer. Dette fører til en stigning i sygdomme ikke-overførbare såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Problemet med overforbrug og underernæring er ikke kun et problem med fysisk sundhed, men også af social ubalance. I mange samfund er adgangen til sunde fødevarer begrænset, hvilket forstærker afhængigheden af ultraforarbejdede og mindre nærende fødevarer. Denne tendens har negative konsekvenser for både udviklede lande og udviklingslande, hvor underernæring og fedme eksisterer side om side.
Tredje udfordring: Miljøpåvirkningen af fødevareproduktionen
Fødevareproduktion har også en ødelæggende indvirkning på miljøet. Landbrug og husdyr står for en stor del af udledningen af drivhusgasser, foruden brugen af pesticider y kemisk gødning, som påvirker biodiversiteten og menneskers sundhed. Et andet kritisk problem er madspild, som udgør mere end en tredjedel af den samlede produktion globalt og bidrager til klimakrisen. For eksempel går der ifølge Ellen MacArthur Foundation 1,300 milliarder tons mad til spilde på verdensplan hvert år.
Omfattende politikker og løsninger
At løse de tre store udfordringer kræver implementering af integrerede politikker baseret på bæredygtighed og retfærdighed. Nedenfor er nogle af de foranstaltninger, der er foreslået af eksperter og internationale organisationer:
- Etablere globale standarder at fremme fødevareproduktionen på en retfærdig, retfærdig og bæredygtig måde.
- Reducer incitamenterne til produktion af ultraforarbejdede fødevarer, som bidrager til stigende forekomst af fedme og underernæring.
- Fremme lokal og bæredygtig produktion, hvilket minimerer brugen af giftige input såsom pesticider og gødning.
- Reducer madspild og forbedre effektiviteten i distributionssystemerne.
Desuden er det væsentligt, at adgang til sunde kostvaner for hele befolkningen med fokus på friske, naturlige og bæredygtige produkter, hvilket begrænser forbruget af rødt kød og industrialiserede fødevarer.
I 2030 er Bæredygtige udviklingsmål (SDG) foreslår at standse alle former for underernæring og garantere fødevaresikkerhed for hele verdens befolkning. Kun fælles og koordineret indsats mellem regeringer, organisationer og borgere vil gøre det muligt at imødegå disse udfordringer og garantere en fremtidsvenlig for de næste generationer.